Er du vores nye praktikant?

Vil du arbejde i mediebranchen, og vil du lære alt det, som underviserne ikke fortæller dig – og opgradere dit cv på samme tid? Så skal du læse med her.


Vi søger nemlig dygtige, ambitiøse praktikanter til start i februar 2018.

Vi søger praktikanter til Media Movers, hvor vi producerer en lang række sektioner og magasiner samt webindhold til to af landets største dagblade: Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.

Hvad vi laver, hvornår vi laver det, og hvordan vi laver det samt det mere praktiske, kan du læse om, hvis du scroller ned på siden. Har du spørgsmål eller synes du ikke, at du har lært os godt nok at kende efter, du har læst det hele, så er du altid velkommen til hive fat i praktikantansvarlig Niels Friis på niels@mediamovers.dk – det er også Niels, der skal have din ansøgning inden den 9. oktober.

Sådan er det at være i praktik hos os

Vi tager praktikken meget seriøst og gør rigtig meget ud af, at vores praktikanter får den bedst mulige uddannelse. Vi er af den overbevisning, at praktik handler om at lære. Så meget som muligt. Derfor har vi høje ambitioner på vores praktikanters vegne.

Som praktikant kommer du til at arbejde tæt sammen og på lige fod med dine kolleger. Vi producerer hvert år flere hundrede sektioner og magasiner til nogle af landets største medier. Så hos os får du rig mulighed for at skrive reportager, nyheder, guides, advertorials, features og portrætter og kommer til at skrive om alt fra Wegner til vejarbejde, fra anti-aging til affald og fra bountystrande til billige flyrejser. Vi har kontor i Borgergade midt i København K. Her sidder vi 22 engagerede, glade, drøndygtige og kreative medarbejdere, og vi glæder os til at møde dig. Vi kan også byde på byens fedeste tagterrasse, lækker kaffe, gratis frokostordning og månedlig fredagsbar.

Det forventer vi af dig

Du er målrettet, ambitiøs og initiativrig. Du arbejder selvstændigt og tør tage ansvar og udfordre rammerne. Du har stærke kommunikative egenskaber og en velskrivende pen, der med træning kan blive en af de bedste.

Din praktik skal vare så tæt på seks måneder som muligt og begynde omkring 1. februar 2017. Praktikopholdet er lønnet 5.000 kr. om måneden. Derudover kan du se frem til at få:

  • Knoklet hårdt og flyttet dig langt både personligt og professionelt
  • Produceret en masse artikler til landets store medier
  • Et godt netværk og et meget stærkere cv

Kort om os

Vi er et journalistisk bureau, der ligger centralt i København og har ca. 22 ansatte. Vi er delt op i to selskaber: Media Movers og Brand Movers.

Media Movers laver primært avistillæg for de store dagblade – i skrivende stund laver vi f.eks. weekendsektionerne Rejser, Bolig, kvindesektionen i JP Weekend og diverse temasektioner for Jyllands-Posten. Vi laver Ferie, Biler og Håndværkeren for Ekstra Bladet, samt Ferie, Biler og Elektronik til Ekstra Bladets hjemmeside. Og vi laver motorstof til Søndagsavisen.

Brand Movers er et content marketing-bureau med rødder i journalistikken, hvor vi bl.a. laver annonce-tillæg for Politiken, udvikler content-strategier, producerer vores eget magasin, Content Marketing Magazine, laver nyhedsbrev og afholder Nordeuropas største content marketing-konference samt skriver om native advertising på vores egen hjemmeside nativeadvertisinginstitute.com.

Uddannelsesplan for praktikanter

For at indfri de høje ambitioner til vores praktikanter har vi en uddannelsesplan, der indebærer:

  • Introforløb den første uge, som sendes til praktikanterne inden deres første dag i virksomheden, så de ved, hvad der venter dem, når de begynder.
  • Evaluering på to niveauer: 1) Den daglige evaluering fra redaktørerne af de artikler, praktikanterne afleverer. 2) Månedligt evalueringsmøde med praktikantens primære redaktør, hvor forskellige artikler gennemgås.
  • For alle praktikanter gælder det, at de kommer med ønsker om, hvilke redaktioner de ønsker at være på i deres praktiktid. Ønskerne vil forsøges opfyldt så godt som muligt i forhold til det daglige arbejde. Som udgangspunkt rystes posen hver tredje måned, så praktikopholdene bliver så alsidige som muligt.
  • Mindst en gang i løbet af praktikanters tid ved Media Movers vil hver praktikant få muligheden for at følge hele tilblivelsen af et be­stemt produkt. Det betyder, at de sidder på skødet af redaktøren fra start til slut og holder ro­ret, hvor det er muligt.
  • Hver anden måned er der praktikantdag, som udgør en halv arbejdsdag. På denne dag tager praktikanterne ud af huset og får inspiration – det kan være ved andre medier, virksomheder eller politiske partier. Praktikanterne arrangerer selv dagene ud fra nogle datoer, de får af praktikantvejlederen.

Alexander Højfeldt Lund
Redaktionschef og redaktør
Ansvarlig for JP Karriere

alexander@mediamovers.dk
Mobil: +45 2223 5921

Astrid Ellemo
Redaktør
Ansvarlig for JP Bolig og Viva

astrid@mediamovers.dk
Mobil: +45 2223 5253

Nana Hansen
Redaktør
Ansvarlig for JP Temasektion

nana@mediamovers.dk
Mobil: +45 2223 5924

Niels Friis
Redaktør
Ansvarlig for EB Biler og EB Håndværkeren

niels@mediamovers.dk
Mobil: +45 2223 5923

Lars Dalsgaard
Redaktør
Ansvarlig for JP temasektioner

lars.dalsgaard@mediamovers.dk
Mobil: +45 2223 5919

Tea Sletved
Journalist
JP Premium

tea@mediamovers.dk
Mobil: +45 2627 2246

Kicki Søs Bengtsen
Journalist
EB Ferie

kicki@mediamovers.dk
Mobil: +45 2223 5257